Morten Fink-Jensen og Charlotte Appel: Når det regner på præsten. En kulturhistorie om sognepræster og sognefolk 1550-1750, Hovedland 2009, 378 s.
Sognepræsterne spillede en central rolle i det danske samfund efter reformationen. Når det regner på præsten fortæller på en ny og anderledes måde om otte af disse præster, som levede og arbejdede i byer og landsogne i tidsrummet 1550-1750. Præsterne havde et væld af opgaver, der bragte dem i direkte kontakt med både rige og fattige, mænd og kvinder, gamle og unge. Bogen skildrer, hvordan de forskellige præster varetog deres daglige pligter.
    Historierne tager ofte udgangspunkt i uvante og særligt vanskelige situationer, hvor præsternes praksis for alvor blev sat på prøve. Der fortælles blandt andet om hr. Jørgen, der blev smidt i Blåtårn, fordi den lokale adelsfrue og andre indflydelsesrige personer ikke kunne acceptere hans prædikener, og om hr. Caspar, der gennemførte en regulær bandsættelse af en karl, der ikke ville gå til alters, sådan som loven krævede det af alle landets indbyggere.
    Både hverdagens rutiner og de ekstraordinære sager viser, hvordan det helt konkret kunne gå for sig, når kirkens mænd forsøgte at omsætte reformationens lutherske program til praktisk virkelighed. Det bliver også klart, at der kunne være store forskelle fra sogn til sogn og fra land til by, og at meget forandrede sig over tid. Sidst men ikke mindst viser de konkrete præstehistorier, at meget afhang af den enkelte præst, og af hvordan han i praksis udfyldte rollen som formidler mellem Gud og mennesker og mellem øvrighed og sognefolk.
    Når det regner på præsten fungerer som et vindue ind til renæssancens og enevældens verden, til dagliglivet og til tidens forestillingsverdener. Bogen henvender sig derfor til alle kulturhistorisk interesserede læsere.

ANMELDERNE SKREV:

"De fleste af bogens kapitler er spændende som krimier, men samtidig oplysende og anskuelige. Forfatternes fortælle- og opdagerglæde lyser fra siderne, men kontrolleres af videnskabelig omhu. Fjerne tiders mennesker træder frem og får kød og blod ... Enhver med interesse for kultur- og kirkehistorie kan hente både viden og morskab i denne kolossalt veloplagte bog, der forener den videnskabelige fremstilling med den gode historie, og intet er så godt som den". Johannes H. Christensen, JYLLANDS-POSTEN

"Det er langt fra tør og kedelig historie. Det er dagligdag i Danmark gennem 200 år". Per Pilekjær, NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

"Man bliver oplyst og godt underholdt i denne bog. Det er forskere med gode penne, der skriver". Carsten Bach-Nielsen, KRISTELIGT DAGBLAD 

"Det lykkes Appel og Fink-Jensen at give et velafrundet og generelt billede af sognepræstens funktioner dengang - teologisk, juridisk, økonomisk, socialt - og de præsterer det med en generøs blanding af lune og lærdom". Jes Fabricius Møller, POLITIKEN

"Charlotte Appel og Morten Fink-Jensens nye storværk. ... Otte medrivendende fortællinger om helt forskelligartede præsteskæbner. Vi venter forhåbningsfuldt på, at de skriver en opfølger". Anna Libak, WEEKENDAVISEN

"Ikke blot bevæger bogen sig ind på et underbelyst område af Danmarks historie, som havde enormt stor betydning for det enkelte menneske og hele samfundet i perioden, men den gør det på suveræn vis. Bogen er en fornem kombination af narrativ originalitet og solid forskning". Mikkel Leth Jespersen, HISTORIE-ONLINE.DK - Læs hele anmeldelsen her

Se video på youtube af forfatterne, der præsenterer bogen.

Hør forfatterne fortælle om bogen i radioprogrammet Alle Tiders Historie på P1.


Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536-1636, Museum Tusculanums Forlag 2004, 418 s.
På reformationstiden i Danmark var medicin og naturfilosofi, herunder det vi i dag forstår som naturvidenskab, integreret i en overordnet religiøs verdensopfattelse. Fag som fysik, astronomi og anatomi havde som ultimativt mål at bidrage til oplysning om Guds skaberværk, og derigennem at indprente beskueren en erkendelse og accept af Guds almagt og forsyn. Det indbyrdes forhold mellem religion og videnskab var dog konstant til debat, og den nåede et højdepunkt efter år 1600 med den lutherske ortodoksi. De ortodokse fastholdt at naturen var som en bog, hvori man kunne læse om Gud. Men samtidig så de med forstærket skepsis på naturfilosofi og lægevidenskab som kilde til en højere erkendelse, for de frygtede at teologiens autoritet ikke ville forblive uantastet. Man isolerede derfor teologien fra de øvrige videnskaber og skærpede kravet om, at fornuften skulle være under troens lydighed, som lægen og teologen Caspar Bartholin formulerede det. Følgen af det skel, der hermed blev sat, blev, at medicin og naturfilosofi – ganske utilsigtet – kunne udvikle sig i retning af en moderne, ikke-religiøs videnskab om naturen og mennesket.

ANMELDERNE SKREV:

”… så spændende, at anmelderen havde svært ved at lægge bogen fra sig… Det er en fremragende bog, som er fuld af nuancerede undersøgelser og fine iagttagelser. På trods af den megen lærdom er den nem at læse for den interesserede. Den afdækker et historisk materiale, som er relevant for diskussionen om forholdet mellem videnskab og teologi i nutiden.” Lars Tjalve, KRISTELIGT DAGBLAD

”Den, der vil have et dybtgående kendskab til samspillet mellem religion og naturvidenskab i nævnte periode, høster rige frugter ved læsningen. … særdeles velskrevet.” Benito Scocozza, FORTID & NUTID

”… umulig at komme uden om, hvis man skal beskæftige sig med denne periode. Det gælder ikke blot for studier i idéhistorie, men lige såvel kultur- og politisk historie. MFJ skriver spændende og veloplagt i et flydende sprog.” Peter W. Frederiksen, SLAGMARK

Læs dele af bogen via Google bogsøgning


“Kampen om den indviede jord. Perspektiver på begravelsespraksis i 1600-tallet”. I Arne Bugge Amundsen og Henning Laugerud (red.): Religiøs tro og praksis i den dansk-norske helstat fra reformasjonen til opplysningstid ca. 1500-1814. Bergen: Institutt for lingvistiske, litterære og estetiske studier, 2010, s. 121-141.